Hans Petersen
(1721-1779)
Anna Catharina Hansen
(-Efter 1779)
Christian Hansen
Maria Jurgensen
(Ca. 1706-1782)
Hans Petersen
(1742-1818)
Catharina Dorothea Hansen
(1742-1819)
Christian Frederik Petersen
(1774-1842)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Charlotte Henriette Martensens

2. Kirstine Aariis

Christian Frederik Petersen

  • Født: 19 Mar. 1774, Boren, , Schleswig-Holstein, Germany 3
  • Dåb: 23 Mar. 1774, Boren, , Schleswig-Holstein, Germany 3
  • Parforhold (1): Charlotte Henriette Martensens den 9 Feb. 1798 i Sankt Petri, Sokkelund, Københavns Amt, Denmark 1
  • Parforhold (2): Kirstine Aariis den 11 Dec. 1803 i Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark 2
  • Død: 13 Jan. 1842, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark i en alder af 67 år 4
  • Begravet: 19 Jan. 1842, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark 4

  Notater:

Fra barnebarnet Richard Petersen (1838-1905) erindringer - udgivet 1904:

Min Slægt

Herom ved jeg kun, at min Farfaders Fader var Væver og boede paa Maasholm i Slien, et i den danske Historie kendt Sted; senere flyttede han til Kappel.
Hans Navn var Hans Petersen og hans Hustru, der var fra samme Egn, hed Luise Dorthea. Dette Ægtepar havde tre Sønner, der alle var bestemte til at være Haandværkere, men ingen af dem havde Lyst til det. Den ene gik tilsøs og forliste sandsynligvis, da man aldrig siden hørte noget om ham; den anden drog til Polen, og om hans Skæbne vides intet, da han aldrig lod høre fra sig. Den tredje, min Farfader, kom til det ikke langt fra Hjemmet liggende Kiel, hvor han blev Opvarter. Efter et Par Aars Ophold her drog han paa Maa og Faa til København. Skæbnen vilde, at han ved sin Landstigning paa Toldboden strax traf en halvgammel velklædt Herre, til hvem han henvendte sig og frimodig fortalte, at han var kommet her for at søge sig en Plads. Den fremmede Mand var den meget bekendte Købmand, Agent Constantin Brun, der altid havde nok at gøre paa Toldboden. Det unge Menneske, der hed Fredrik Christian Petersen, behagede Agenten ved sit belevne og aabne Væsen, og han blev strax antaget i hans Tjeneste. Dette har været kort før 1790 eller i dette Aar.

Det var et godt sted, F. C. Petersen var kommet til. Vel havde Agenten sine Vanskeligheder og var dygtig hidsig, men han var godsindet, saa det unge Menneske fik det meget godt her som hans Tjener.

I det rige, gæstfri Hus blev hans stilling mere og mere betroet. I den første Tid fulgte han Brun paa hans hyppige Rejser til Rusland, England og Tyskland, noget Petersen egnede sig fortrinlig til, da han var sprognem. I de følgende Aar blev han mest Fru Bruns Ledsager paa hendes Rejser i Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien. I den Tid spillede en dygtig Tjener en større Rolle end nuomstunder, ialtfald paa Rejser. Alene den stadige Lejen Forspand og Ordningen af Logierne paa Datidens Gæstgivergaarde krævede meget Kendskab og stor Paalidelighed. Fru Brun havde sine Svagheder især paa Grund af hendes skrøbelige Helbred og Døvhed, men da hun var god af Hjerte, blev denne Post som hendes "Major domus" ikke saa svær. Tjeneren blev hende mer og mer uundværlig, især efter at han havde lært at tale baade Fransk og Italiensk med Færdighed. Paa Rejserne var det ogsaa af Vigtighed, at Petersen forstod sig udmærket paa Heste.

I Aaret 1797 [Se note a] blev han gift med Fru Bruns kammerjomfru Henriette Martens, der stammede fra Østerrig [Se note b]. Omtrent paa den Tid foranledigede Bruns Heftighed at Petersen forlod hans Tjeneste, men han blev dog anbefalet til den franske Gesandt, i hvis Tjeneste han nu traadte.

Petersen fik 2 Sønner: Ferdinand Edvard (min Fader) og Karl August, senere en Datter, Constance Henriette.

Det var endnu den franske Republiks Tid, hvor Napoleon den Gang var Førstekonsul. Kronprins Frederik vilde det Aar sende denne en passende Gave bestaaende af en Del smukke jydske Heste. Formodentlig gennem den franske Gesandt blev det ordnet, at F. C. Petersen blev udnævnt til at forestaa Hestenes Overføring til Frankrig; dengang kunde det kun ske ved at ride dem hele Vejen. Altsaa drog Petersen afsted med den hele Kavalkade samt adskillige Staldknægte og kom efter forskellige Eventyr til Fontainebleau, hvor Hestene blev modtagne i de derværende Stalde. Napoleaon var tidt i Fontainebleau og fornøjede sig med at se paa Hestene og talte gerne med Petersen, i hvem han fandt en kvik og tiltalende Person. Han forærede ham et Guldur, og da Petersens Ophold her trak længere ud, fordi han blev slaaet slemt af en Hest, tilbød han ham Ansættelse ved sine Stalde. Dette gik Petersen imidlertid ikke ind paa, skønt han for sit Vedkommende følte sig meget fristet dertil; hans tyske Hustru derhjemme havde ingen Lyst til at blive fransk. Meget indtaget i Førstekonsul og General Bonaparte kom han tilbage til Danmark.

Nogen Tid efter Hjemkomsten fra denne Expedition gjorde Brun ham til sin Magasinforvalter i Korsør. Brun ejede nemlig Antvorskov og drev stor Udførsel, særlig med Korn, fra Korsør og nogle andre Havne ved Storebelt. Petersen blev en anset Mand, var Postholder, Købmand o. m. Da Krigen med England udbrød, fik han god Brug for sine Sprogkundskaber. Engelske Fartøjer kom idelig til Korsør, og Petersen maatte ved mange Lejligheder være Mellemmand. Han var en jovial, gemytlig Mand og yndet af Folk. Da hans østerrigske Kone temmelig tidlig døde, giftede han sig igen, men den ny Kone var ham ikke god [se note c]. I en Række Aar havde han sine Forældre i Huset. Ofte tog han paa sine ældre Dage ud til sine gifte Børn og var en velset Gæst, thi han var en stor Børneven. Han døde uventet 1841 [se note d] og var da henved 70 Aar.


Note a: Vielsen fandt sted den 9 Februar 1798 i Skt. Petri Kirke, København
Note b: Både ved vielsen og i FT 1801 står at hun er fra Danzig (nu Gdansk)
Note c: Erindringerne går meget let henover hans andet ægteskab med Kirstine Aaris og deres 5 børn.
Note d: C. F. Petersen bliver begravet i Korsør den 19. januar 1842

  Begivenheder

• Folketælling, 1801, København, , Københavns Amt, Denmark. Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Hof & Militæretaten, Hof- & Militæretaten, Gesandtskaber, FT-1801, Det franske gesandtskab i Danmark:
Christian Frederik Petersen, 27 år gammel, "Valet de pied" (kammertjener), født i Holstein
Charlotte Henriette Mörtens, Petersens kone, 30 år, født i Dantzig, gift med ovenstående
Edouard Petersen, 3 år gammel, født i København
Charles Auguste Petersen, 1 år gammel, født i København

Ud for de sidste 2 står som kommentar:
Mindreårige børn af de to foregående

Han er altså kammertjener for den franske ambassadør Jean-François de Bourgoing.

• Borgerskab, 6 Dec. 1802, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. 5 Får borgerskab som købmand 06.12.1802
(Se kildeteksten i henvisningen!)
Opsiger borgerskabet 1833
Omtales som "fierdingsmand" i 1803

• Ejendom, 1803-1805, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. 6 Nygade 2, 4 og 10, Korsør - der var tale om den strimmel jord, der gik parallelt med Nygade (nordvestsiden) fra Algade til Havnegade

• Ejendom, 1805-1806, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. 7 Der var tale om en strimmel jord der gik fra Algade 46 og så gennem blokken helt om til Havnegade. Han købte den af sin svigerfar.

• Militærtjeneste, 1805, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. 8 Petersen, Christian, 34 år, købmand, borgerskab 6. dec. 1802. Borgersoldat nr. 14 i 1. afdeling. (Borgervæbningen var inddelt i 2 afdelinger)

• Ejendom, 1814-1832, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. 9 Snukkerupsgade 2, Korsør

• Folketælling, 1834, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. Samtlige personer i husstanden
Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Korsør købstad, Snukkerupsgade Matrikel 93 og 94 (Snukkerupsgade 2), 1, FT-1834, C7052
Christian Fr. Petersen 60 Gift Vognmand
Kirstine Aaris 60 Gift hans Kone
Henrich Petersen 29 Ugift deres Børn, i Faderens Tjeneste
Henriette Petersen 19 Ugift deres Børn

• Ejendom, 1835-1838, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. 10

• Folketælling, 1840, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. Samtlige personer i husstanden
Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Baggaden, No. 131, Forhuset, 51, FT-1840, C7053
Peter Petersen 31 Gift Sadelmagermester
Larine Hentzer 33 Gift hans Kone
Christian Petersen 6 Ugift deres Børn
Julius Edvard Petersen 2 Ugift deres Børn
Christian Fred. Petersen 66 Gift Politiebetjent
Christine Aaris 66 Gift hans Kone
Hendrik Petersen 36 Ugift ernærer sig ved Dagleierarbe.
Hendriette Petersen 25 Ugift ernærer sig ved Syening
Adolph Jacobsen 1 Ugift hendes Søn

• Skifte, 21 Feb. 1842, Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark. 11 Aar 1842 den 21de Februar blev paa Skifteforvalterens
Contoir i Overværelse af Vidnerne Bech og Rosenfalk afholdt en Skiftesamling efter ……….
Politibetjent Christian Frederik Petersens Boe.
Ved Samlingen var tilstede Sønnerne Sadelmagermester P. Petersen og Arbeidsmand Hendrik Petersen samt Svigersønnerne Skoemagermester Vestergaard og Veimand Chr. Jacobsen. Ligeledes var mødt Enken Kirsten født Aaris Med Laugværge Brændeviinsbrænder O. Olsen.
Sadelmagermester Petersen producerede
a. en Skrivelse fra den Afdødes Søn …..mester C. A. i Travemünde hvorefter han ingen Paastand giør paa Arv men overlader hans Moder.
b. en Skrivelse fra Fuldmægtig F. E. Petersen, Kiøbenhavn om at han til Fordeel for Comparenten renoncerer? paa Erstatning for 100 Rd hans afdøde Fader skylder ham imod at han derfor bestrider Begravelsen m.m.
Da der saaledes er Erklæring tilstede fra de 2de fraværende Brødre om at de Intet har imod at Boet extraderes Enken og de myndige Arvinger og en 3die Broder Snedker Frits Petersen i Aarbye ved Kalundborg ved sin Nerværelse ved Faderens Begravelse ogsaa havde erklæret sig enig heri, hvilket er de Tilstedeværende bekjendt, maatte han bede Boet extraderet som anført.
Da hverken de Tilstedeværende eller Skifteforvalteren havde noget derimod at erindre blev Boet extraderet Enken og de myndige Arvinger, dog saaledes at disse snarest mueligt afgiver den befalede Anmeldelse angaaende Halvprocentafgiften.
Det passerede blev derefter med Underskrift bekræftet

B Bentsen Kirsten Pedersen P C Petersen A C Vestergaard

Ole Olsen Chr J Petersen Hendrik
m f P m f P Petrsen
Laugværge

Som Vidner Bech Rosenfalk


Christian blev gift med Charlotte Henriette Martensens den 9 Feb. 1798 i Sankt Petri, Sokkelund, Københavns Amt, Denmark.1 (Charlotte Henriette Martensens blev født i 1770-1771 i Danzig, , Pomorskie, Poland,12 døde i Nov. 1803 i Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark 13 og blev begravet den 3 Nov. 1803 i Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark 14.)


Christian blev derefter gift med Kirstine Aariis, datter af Christian Pedersen Aaris og Karen Nielsdatter Lambertsen, den 11 Dec. 1803 i Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark.2 (Kirstine Aariis blev født i 1774 i Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark, dåb den 19 Dec. 1774 i Korsør, Slagelse, Sorø, Denmark,15 døde den 13 Jul. 1853 i Slagelse, , Vestsjællands Amt, Denmark 16 og blev begravet den 18 Jul. 1853 i Sankt Peders, Slagelse, Sorø, Denmark 17.)


Kilder


1 København, Skt. Petri Sogns kirkebog 1795-1814, side 36. Den 9te Febr. [1798] von Hr. P. Manthey in der Kirche copuliert, der
Junggesellen Christian Fridrich Petersen, bedienter, mit die
Jgf. Charlotte Henrietta Martensen, von Danzig gebürtig
Caut:
Vor den br.: J. Vatter, Musicus
Vor die br.: J. Berendsen, Verwalter
Verlobt den 15te Nov. 1797.

2 Korsør, Skt. Povl Kirke Sogns kirkebog 1753-1833, side 506 (opslag 253). Ægteviede i Korsør Kirke.
Den 11te Dcbr. anmeldte sig til Ægteskab Kjøbmand Hr: Christian Fri-
derik Petersen og Jfr: Stine Aariis begge her af Bÿen. For
Vielsens lovlighed i sin Tid indestaae efter Loven underskrev-
ne Forlovere. Beviis fra Borgemester Klagenborg af 12te Decbr. d. Aa.
at Skifte efter Brudgommens afdøde Hustru er slut(t)et.

3 Boren (Kirchenkreis Schleswig-Flensburg) kirkebog 1728-1776, side 228.

4 Korsør, Skt. Povl Kirke Sogns kirkebog 1834-1854, side 519.

5 Korsør Borgerskabsprotokol 1754-1931, Bind III fol. 315. Mandagen den 6. Decb. 1802.
Var Borgemester Klagenberg mødt paa Raadstuen; hvor da indfant sig Hr. Christian Frederich Petersen, barnfødt i Holsten under Amtet i Gottorf, som i en Tidlang har Tient Hr. Etatz Raad Bruun til Antvorskov og tilsidst været som Forvalter ved dennes Margazin her i byen og var begierende at vinde Borgerskab som Kiøbmand til at handle med adskilligt, samt Kornvare.
Da intet var Retten bekient som herudi kunde være hinderlig; Saa blev han admitteret til Borger Eedens Afleggelse, den han og med oprakte Fingre aflagde, samt derefter blev indskreven i Borgerskabs Protokollen som Borger og Kiøbmand, dog med den udtrykkelige Condition, at han sig ikke med Brændeviinsbrænderie, værtshuushold eller Øllbryggerie uden nærmere Resolution maae befatte.

6 Korsør gamle by bygningsregistrant, side 229, 232 og 238. Side 229 \endash Nygade 2 \endash matr. nr. 160b. Korsør Bygrunde (nuværende), matr. nr. 160 (gl. matr. nr. 32) \endash udskilt 1882 i matr. nr. 160a, 160b og 160c
Ejerliste: 1803-1805 Christian Pedersen

Side 232 \endash Nygade 4 \endash matr. nr. 158 b, Korsør Bygrunde (nuværende), matr. nr. 160 (gl. matr. nr. 32) - udskilt 1882 i matr. nr. 160a, 160b og 160c
Ejerliste: 1803-1805 Christian Pedersen

Side 238 \endash Nygade 10 \endash matr. nr. 159 a, Korsør Bygrunde (nuværende), matr. nr. 160 (gl. matr. nr. 32) - udskilt 1882 i matr. nr. 160a, 160b og 160c
Ejerliste: 1803-1805 Christian Pedersen.

7 Korsør gamle by bygningsregistrant, side 66, 168 og 169. Side 66 - Algade 46 - matr. nr. 154 a, Korsør Bygrunde (nuværende), matr. nr. 154 (gl. matr. nr. 41) \endash udskilt 1874 fra matr. nr. 154
Ejerliste:
1765-1805 købmand Christen Aaris
1805-1806 vognmand Christian Petersen

Side 168 \endash Havnegade 7 \endash matr. nr. 154 (gl. matr. nr. 41), Korsør Bygrunde \endash udskilt i 1874 til matr. nr. 154 b
Ejerliste:
1765-1805 købmand Christen Aaris
1805-1806 vognmand Christian Petersen

Side 169 \endash Havnegade 9 \endash udskilt af matr. nr. 154 i 1874, derefter matr. nr. 154d, Korsør Bygrunde
Ejerliste:
1765-1805 købmand Christen Aaris
1805-1806 vognmand Christian Petersen.

8 Alfabetisk rulle over Korsør Borgervæbning og Sølaug 1805.

9 Korsør gamle by bygningsregistrant, side 281. Side 281 \endash Slottensgade 30 A-C, Snukkerupsgade 2 \endash matr. nr. 142 a, Korsør Bygrunde (nuværende) \endash (gl. matr. nr. 61,93 og 94)
Ejerliste: 1814-1832 Christian Frederik Pedersen (gl. matr. nr. 61 og 93).

10 Korsør gamle by bygningsregistrant, side 90. Side 90 \endash Baggade 17 \endash matr. nr. 20a, Korsør Bygrunde, matr. nr. 20 (gl. matr. nr. 134)
Ejerliste:
1822-1835 enkefru Birgitte Marie Aaris
1835-1838 agent Christian Petersen.

11 Korsør byfoged skifteprotokol 1832-1844, side 276.

12 København, Skt. Petri Sogns kirkebog 1795-1814, side 36.

13 Korsør, Skt. Povl Kirke Sogns kirkebog 1753-1833, side 323.

14 Korsør, Skt. Povl Kirke Sogns kirkebog 1753-1833, side 323. Den 3de Novbr. [1803] Kjøbmand Petersens Kone Henriette Matthiesen, 34 [år].

15 Korsør, Skt. Povl Kirke Sogns kirkebog 1753-1833, opslag 38. 12 Maj, Christen Aaris'es barn Johanne Kirstine døbt
? Teilman bar ? Peder ?
? Testes Rasmus Langeland, Bent Mortebseb og Marcus Larsen.

16 Slagelse Skt. Peder Sogn (Slagelse Herred, Sorø) kirkebog 1850-1872, side 236.

17 Slagelse Skt. Peder Sogn (Slagelse Herred, Sorø) kirkebog 1850-1872, side 236. Død: den 13de Juli 1853
Begravet: den 18de Juli 1853
Kirstine Pedersen
Enke og lem i Slagelse Hospital
80 [År]
Død af brystbetændelse.